Crown Prince Frederik joins 25 prominent Danish leaders at first meeting of new Olympic Sports Forum on August 14, 2013

In a press release to The Danish Pioneer Newspaper, the Danish Sports Union (DIF) announced that it has established an Olympic Sports Forum, which comprises 25 prominent leaders from Danish commerce, organizations, culture, the Danish public and the sports world. The International Olympic representative in Denmark is HRH Crown Prince Frederik, who participates in the Olympic Sports Forum’s activities. The first meeting was held on Wednesday, August 14, 2013. Former Minister Brian Mikkelsen has accepted the post as chairman of the committee.

Nyt forum skal videreudvikle dansk idræt

Danmarks Idrætsforbund (DIF) etablerer nu et Olympisk Idrætsforum, som omfatter 25 fremtrædende personer fra dansk erhvervsliv, organisationsverdenen, kulturlivet, det offentlige Danmark og idrætsverdenen. Den Internationale Olympiske Komités repræsentant i Danmark, HKH Kronprins Frederik, deltager i Olympisk Idrætsforums aktiviteter. Det nye forum holdt sit første møde i Idrættens Hus onsdag den 14. august 2013.

Formand for DIF, Niels Nygaard, udtaler: ”Vi er stolte over, at så mange stærke profiler har sagt ja til at være med i Olympisk Idrætsforum, og vi er glade for, at den meget idrætsinteresserede tidligere minister Brian Mikkelsen har indvilliget i at stå i spidsen for initiativet. Organiseringen af dansk idræt er i sammenligning med resten af verden særdeles veludviklet, og idrætsdeltagelsen i Danmark en af de højeste i verden. I DIF vedkender vi os, at idrætten har stor samfundsmæssig betydning. Det er et ansvar, vi tager på os, og jeg håber, at Olympisk Idrætsforum kan medvirke til at identificere samfundsmæssige opgaver og udfordringer, som DIF-idrætten kan være med til at løse.”

Formand for Olympisk Idrætsforum, fhv. minister MF Brian Mikkelsen, udtaler: ”Jeg forventer, at Olympisk Idrætsforum vil kunne bidrage aktivt til videreudviklingen af idrættens rolle i det danske samfund, herunder også inspirere til at sætte nye spor inden for CSR og på kommercielle områder. Hvis Danmark også i fremtiden skal være et af verdens mest velstående og velfungerende samfund er det nødvendigt at etablere nye og anderledes samarbejder – for på den måde at skabe synergi på tværs af sektorer. Det er etableringen af Olympisk Idrætsforum et udtryk for.”

Fakta om Olympisk Idrætsforum:

* 25 deltagere – mødes halvårligt

Fakta om DIF:

* DIF er Olympisk Komité og repræsenterer Danmark ved alle Olympiske lege

* DIF organiserer 90 forskellige idrætter i 61 specialforbund

* DIF har ca. 2 mio. medlemmer i ca. 9.300 foreninger

* DIF-idrættens aktiviteter løftes af ca. 345.000 frivillige ledere, trænere m.fl.

DETAILED PICTURE CAPTION: Copenhagen, Danmark: Danmarks Idrætsforbund (DIF) etablerer nu et Olympisk Idrætsforum, som omfatter 25 fremtrædende personer fra dansk erhvervsliv, organisationsverdenen, kulturlivet, det offentlige Danmark og idrætsverdenen. Forrest fra venstre, Lars Liebst, Alfred Josefsen, Jesper Nygård, Mette K. Frandsen, Brian Mikkelsen, Kronprins Frederik, Niels Nygaard, Jeff Gravenhorst, Steffen Kragh, Henrik Poulsen, Jonas Høgh-Christensen, Mette Touborg. Bagerst fra venstre. Erik Jacobsen, Michael Rasmussen, Jens Bjørn Andersen, Peter Gæmelke, Niels Duedahl, Lars Sandahl, Lars Krarup (Foto: Lars Møller, courtesy of DIF)

 

Our Partners